– og 10.000 kr. til din klasse!

Er dine elever Danmarks dygtigste?

Så lad dine elever dyste i Cargo Cup, som afholdes i uddannelsesspillet Cargo Dynasty. Finalen afholdes hvert år som en del af DM i Skills.

I Cargo Cup dyster eleverne på viden i dansk, matematik og samfundsfag. Uddannelse og samarbejde er omdrejningspunktet i spillet, men innovation og økonomisk overblik er en betingelse, hvis man vil vinde over de andre i kampen om at opbygge den bedste fragtcentral.

Cargo Cup afholdes som et flerbrugerspil, så klassen dyster både mod hinanden og mod resten af Danmarks afgangsklasser.

Hvornår?

De indledende runder afholdes i dit klasselokale. Finalen afholdes som en del af DM i Skills. Dette års spilperiode er fra 1. september til 31. december.

Hvordan?

For at deltage i Cargo Cup skal du som lærer starte et flerbrugerspil. Her skal du benytte en specifik spilskabelon. Læs her en vejledning i, hvordan du starter et Cargo Cup-spil.

For at være med i kampen, skal både du og dine elever benytte UNI-Login.

Deltagelse i konkurrencen sker på holdplan. Derfor skal du opdele din klasse i hold med 3 eller 4 elever på hvert hold.

Det enkelte holds score i spillet registreres automatisk, når der er spillet 4 runder (dette svarer til en aktiv spilletid på 60 minutter). Resultatet er de penge, virksomheden har optjent, når runde 4 er afsluttet. Du kan altså have flere højtscorende hold i samme klasse.

De enkelte holds score vises på vores Facebook-side. Det er denne score, der afgør, hvilke hold – der sammen med deres klasse – går videre til finalen.

De 4 hold, der har det bedste resultat på landsplan, inviteres sammen med deres klasse til at deltage i finalen, der afholdes under Skills.

TUR Forlag betaler omkostninger til transport til og fra finalestedet, og byder på mad og drikke under finalen.

Hvis du som elev vil tippe din lærer, skal du klikke her.

Det med småt…

Følgende vilkår er gældende for deltagelse i Cargo Cup:

  • Konkurrencen er åben for deltagelse for alle 8. 9. og 10. klasser i den danske grundskole.
  • Alle flerbrugerspil, der benytter spilskabelonen ‘Cargo Cup’ og spilles i en given periode (1. september til 31. december), deltager automatisk.
  • For at deltage skal læreren, der starter spillet samt alle elever, der deltager, benytte UNI-Login til at få adgang til Cargo Dynasty-spillet.
  • Resultatet måles ud fra den sum penge et deltagende hold har optjent, når runde 4 i spillet er afsluttet.
  • De 4 hold, der ligger nummer 1, 2, 3 og 4 på highscore listen, vil sammen med deres klassekammerater og lærer (i alt maksimalt 30 personer) blive indbudt til at deltage i finalen.
  • Finalen afholdes som en del af DM i Skills.
  • Hvis en klasse ikke ønsker at deltage i finalen, bliver dennes plads tilbudt til den klasse, der efter spilperiodens udløb ligger umiddelbart efter på highscore listen.
  • TUR Forlag forestår alle omkostninger vedr. transport og forplejning for de hold, der inviteres til at deltage i finalen. Transport vil ske med bus efter nærmere aftale med den deltagende klasse.
  • Skolen skal selv forestå forsikring mv. under transport og deltagelse ved finalen.
  • Præmien til den vindende klasse er 10.000,- dkk. Hele præmien skal bruges til afholdelse af en klassefest. Til 2. pladsen er der 5.000,- dkk, og 3. og 4. pladsen vinder hver 2.500,- dkk.
  • TUR Forlag forbeholder sig retten til at afvise resultater, der vurderes er opnået på baggrund af snyd eller uhensigtsmæssig brug af Cargo Dynasty-spillet. TUR Forlag kan tilgå logfiler, der viser, hvordan et givet resultat er opnået.
Cargo Cup 2017_Stor

Spørgsmål eller kommentarer: kontakt@cargodynasty.dk


Se en hurtig introduktion til Cargo Dynasty

 

Få mere at vide om Cargo Cup